Generelt om uddannelsen Uddannelsen til Zoneterapeut består af 3 moduler. Anatomi & fysiologi, sygdomslære og zoneterapi. hvis du gennemfører modulerne enkeltvis, tager uddannelsen 2½ år. Der undervises én aften om ugen samt enkelte weekends. Der ydes ikke SU til uddannelsen. hvis du har en sundhedsuddannelse, fx som sygeplejerske, kan du få merit for grundmodulerne. Se nedenfor eller ring og hør nærmere. Tilskud til betaling
Hvis du pt. modtager dagpenge, er under revalidering eller på andet måde modtager offentlige ydelser, skal du tale med dit lokale jobcenter (tidligere AF kontor). Det er muligt at få tilskud helt eller delvist til uddannelsen samt at modtage dagpenge under uddannelsen, men det forudsætter at du har aftalt det med dit jobcenter. Timer og kort beskrivelse af fagindhold
Nedenfor er listet de fag som indgår i Zoneterapeut-uddannelsen der sammelagt består af 687 undervisningstimer timer + 50 dokumentationsbehandlinger. En undervisningstime er lig med 45 minutters undervisning. Uddannelsen er opbygget af tre moduler: 1. Anatomi og fysiologi, 2. Sygdomslære og 3. Zoneterapi.
1. modul200 timer: Anatomi og fysiologi Læren om kroppens opbygning og funktion på sygeplejerske niveau. Faget er spændende at lære, fordi det giver dig indblik i kroppens indre unikke funktion og struktur. Det er et grundredskab til forståelse og videreformidling til den enkelte klient når du er færdiguddannet zoneterapeut. Der er tale om et intensivt kursus, der normalt kræver 5-10 timers ugentlig forberedelse. Fraværsprocenten må ikke overstige 15%. Kursusbeskrivelse udleveres af underviseren. Det kan være en fordel at have læst en lettere udgave af anatomi/fysiologi. Kan købes eller lånes på biblioteket - forfatter underordnet. Faget afsluttes med en skriftlig eksamen. 2. modul100 timer: Sygdomslære / farmakologi Udfra fra lægelig synsvinkel, undervises der i sygdomme og medicin. De mest kendte almindelige sygdomme der giver indblik i hvordan smittekilde, årsagssammenhænge, symptomer og komplikationer udarter sig, sådan at kendskabet giver tryghed for klienten og zoneterapeuten. Kurset indeholder almen sygdomslære og undervisning i psykiatri. Der undervises på sygepleje niveau. Faget afsluttes med en skriftlig eksamen. 3. modul - ialt 365 timer255 timer: Zoneterapi (systemindlæring, meridianlære, visuel foddiagnose og praktiske øvelser m.m.) Modulet indeholder teori om zoneterapi samt at udføre zoneterapi. Der findes over 250 reflekspunkter under og oven på fødderne, som er zoneterapeutens redskab til at kunne eliminere og afbalancere klientens tilstand. Lær hvordan meridianerne løber på kroppen og se sygdomme og ubalancer ud fra østens måde at opfatte det hele menneske på: nemlig Sind, Krop og Ånd. 50 timer: Psykologi (samtale terapi, neuroser, kriser, sorg, kropssprog m.m.) Hvordan opfatter vi vores medmennesker, klienter og lær at tolke kropssprog, kriser og andre tegn, sådan at der under behandling også kan åbnes op for stress og følelser. Lær om hvordan vi taler i terapeutiske sammenhænge. 30 timer: Kost- og ernæringslære (kost, ernæring, vitamin- og mineral lære) Mad skal være din medicin og medicin skal være din mad (Hipokrates). Lær at understøtte klienten via kosten til en bedre balance og velvære. Supplerende kost er støttende og givende i bl.a. kombination med zoneterapibehandlinger og andre behandlingsformer 15 timer: Biopati (læren om sygdomme der udvikler sig i 7 faser) m.m. Sygdomsudvikling finder sted i 7 stadier og via diverse sygdomme indplaceres klienten i bestemt fase der via bl.a. brug af zoneterapi og andre terapiformer giver den enkelte mulighed for at kunne regenere sig igen. 15 timer: Orientalsk diagnoseterapi (ansigtsdiagnose hvor du i ansigtet kan ses diverse ubalancer og sygdomme m.m.) Alle tilstande aflæses i ansigtet. Det være sig fra fysiologiske til psykologiske ubalancer. Lær at læse disse tegn og det er et værdifuldt værktøj/nøgle til at kunne gennemskue klientens problem. 15 timer: Sportsskade zoneterapi Speciel teknik indenfor zoneterapien, der er retter sig mod behandling af sportsskader. 12 timer: Førstehjælp med hjertemassage (kompetencegivende i erhvervslivet ) Det ansvarlige i at være zoneterapeut, gør at førstehjælp selvfølgelig er en naturlig del af uddannelsen, så du kan være rustet til at kunne yde førstehjælp på klinikken og ude i samfundet. 10 timer klientbehandling/klinikvejledning Den enkelte skole tilrettelægger evt disse timer til behandling af klienter under supervision. Herudover er der:
50 dokumenterede behandlingstimer (50 dokumenterede zoneterapibehandlinger på egne klienter under uddannelsen) Under uddannelsesforløbet gives behandlinger til klienter, sådan at indlæring og øvelse gør at den færdiguddannede zoneterapeut har rutiner og derigennem giver tryghed og seriøsitet for både klient og behandler. En del af disse behandlinger giver på skolen. Undervisere. Der er undervisere på i alle fag og lektioner/timer, dog ikke de 50 klientbehandlinger, hvor eleverne selv skal give dokumenterede behandlinger. På Zoneterapeutskolen i Nordjylland, får du også undervisning i skatte regler og markedsføring. Merit A ) Dispensationsmuligheder med anden sundhedsfaglig uddannelse I faget anatomi og fysiologi samt sygdomslære er flg. faggrupper fritaget for undervisning: Læger Jordemødre Sygeplejersker Fysioterapeuter Jordemødre Tandlæger Plejehjemsassistenter Ergoterapeuter Kiropraktorer Radiologer Terapeuter uddannet ved Roskilde Muskelterapeutskole senere end januar 1996. B ) Dispensationsmuligheder med anden sundhedsfaglig uddannelse I faget anatomi og fysiologi er følgende faggrupper fritaget for undervisning:
Radiografer Afspændingspædagoger Cand. scient. i biologi 2 Mensendicklærere C ) Dispensationsmuligheder med anden sundhedsfaglig uddannelse I faget sygdomslære er følgende faggrupper fritaget for undervisning: Bioanalytiker (tidligere hospitalslaboranter) Der skal ikke søges om dispensation, men eksamensbevis/autorisationsbevis fremvises for skolelederen før start af uddannelsen. D) Dispensation i psykologi Sygeplejerske Psykologer Pædagoger Lærere Dispensation i faget psykologi, giver dispensation i undervisning af faget, men ikke økonomisk dispensation.
|