Bliv Holistisk Massage Terapeut Den. 4 september starter en ny og spændende RAB godkendt uddannelse på Zoneterapeutskolen i Nordjylland. Uddannelsen bliver modul inddelt, og dermed meget fleksibel, så du også – hvis du allerede er massør – kan købe enkelte af modulerne, som efteruddannelse. I alt indeholder uddannelsen 660 timer, heraf 200 timers anatomi og fysiologi og 100 timers sygdomslære. Grundmodulet der starter den 4 september er på 60 timer – Massage. Her kan du se datoerne for grundmodulet.- klik her. Mødegange på div. moduler, finder du under praktiske oplysninger. Uddannelsen er grundlagt og udviklet i samarbejde mellem 3 skoleledere i Jylland: Inger Lise Riis, tidl. Sundhedsskolen i Løgstør, Susanne Genet ZCD – Zoneterapeutskolen Alterna i Skive og Sanne Andersen – Zoneterapeutskolen i Nordjylland, der har indgået samarbejde om at skabe et helt nyt koncept indenfor holistiske uddannelser.Målet er at i mødekomme fremtidens behov for modne og kvalificerede terapeuter. Vi ønsker at videregive vores mangeårige erfaringer indenfor det holistiske område. Indhold i uddannelsen til Holistisk Terapeut. Massageterapi i teori og praksis, kropsbevidsthed, anatomisk forståelse, afbalancering af den fysiske krop. Denne Holistiske massageteknik lægger vægt på afbalancering, indføling og kontakt med problemer i muskler og bindevæv. Med blide og faste hænder modelleres muskler og bindevæv til en tilstand af optimal balance. Der lægges også vægt på en bred forståelse for den mere energetiske udvikling i krop og psyke. Der undervises også i emner som: chakraenergien, meridianernes vigtige energipunkter under massagen, musklernes relation til organsystemet, 5 elementloven, healing, qi gong, meditation og personlig udvikling. Ernæring i relation til syre-basebalancen og bindevævets ernæringsbehov, kroppens slitage og gigtsygdommene. Undervisningen indeholder også en basisviden om homøopati, urteterapi, samt mineralers og vitaminers effekt og muligheder for opbygning og lindring Der findes mange alternativer til udbedring af skader i bevægeapparatet. I alle undervisningstimerne arbejder eleverne med hinanden som træningsmateriale. I specielle situationer kommer der klienter som undervisningsmateriale for at illustrere forskellige skader og de optimale massageteknikker. Inger Lise Riis er hoved underviser på uddannelsen, siden 1976 har hun arbejdet med bevægeapparatets fysiske og psykiske ubalancer. Allerede i 1987 startede Inger Lise Riis en massageuddannelse, nemlig den første uddannelse i Danmark med Holistisk Massageterapi på den daværende Sundhedsskole i Løgstør. Med indsigt i krop og psyke, ved hjælp af spændende massage-teknikker, kan den Holistiske Massageterapeut skabe lindring, afspænding og afbalancering i krop og psyke. Læs mere under Holistisk massage terapeut, eller kontakt Inger Lise Riis på 96 38 58 38 eller optimal-terapi.dk - eller skoleleder Sanne Andersen på 20 93 83 44 og hør nærmere. Holistisk Massage Terapeut : I forhold til RAB godkendelse Anatomi & fysiologi: 200 timer Sygdomslære: 100 timer Massage: 394 timer I alt 694 timer Massage: 284 timer Psykologi og personlig udvikling: 50 timer Alternativ patologi: 60 timer Herunder - Kost og biopati: 30 timer - Orientalsk diagnose: 15 timer - Homotoksikologi: 15 timer Udvidet førstehjælp: 12 timer Elev behandlinger : 50 timer Klinik Behandling/Supervision: 10 timer Modulbeskrivelser Grundkurset på 60 timer Indhold: Dette modul er åbent for alle interesserede og kan efterfølgende bruges til afspændingsmassage, omsorg og lindring af trætte ømme muskler. Du lærer berøringens kunst, forskellige former for massageteknikker, musklernes betydning for leddens placering og lidt om aromaterapi. Det vil være muligt at udføre enkle hel-og delmassager, der ikke kræver terapeutisk indsigt, efter disse 60 timer.
Lærer: Inger Lise Riis www.optimal-terapi.dk Indhold i de 322 timer - Holistisk Massage Terapeut En forudsætning for at starte på Modul 1 er at du har taget eller er igang med Anatomi og fysiologi. Modul 1 Bindevævets struktur i huden, musklerne, senerne og i leddene Tema: De hypermobile, de skæve, de fastlåste, de gamle ar på krop og sjæl, smerter og Holistisk Terapi, hudtyper og introduktion til om aromaterapien. Syre-basebalancen og ernæringens betydning. Forskellige massageteknikker indlæres. Vi ser også på kunsten at forme og modellere kroppen på plads i relation til de fysiske skader og ubalancer. Timetal: 2 x 6 timer Lærer: Inger Lise Riis Modul 2 Triggerpunkt-terapi og afbalancering af antagonisterne Viden om musklernes spændingsfelter, specielle former for punktterapi på de små og store muskelgrupper. Musklernes smertefelter under skader (referred pain), herunder afbalancering af musklernes spændingbalance i relation til leddenes placering. Timetal: 2 x 6 timer Lærer: Inger Lise Riis Modul 3 Terapi til fødder, knæ og hofteled Massageteknik og afbalancering ved skader og holdningsfejl, ved slidgigt, efter operationer og tidligere sportsskader. Benenes anatomi og de mest almindelige blokeringer. Vi kommer også ind på den mere energetiske forståelse af kroppens balance, herunder kroppens chakra-områder og meridianpunkter, samt muskel og organ relationer. Timetal: 2 x 6 timer Lærer: Inger Lise Riis Modul 4 Bækkenet og lænden Terapi og massage ved bækkenløsning, hold i lænden, menstruations-problemer og massage af gravide. Timetal: 6 timer Lærer: Inger Lise Riis Modul 5 Rygsøjlens terapi, kropsholdninger, afbalancering og genopbygning Slidgigt, osteoporose, discusdegeneration, scoliose, mb. Bechterew, mb. Scheuerman, discusprolaps og thorakalfacet syndrom. Dette er betegnelsen på mange af de mest almindelige ubalancer i rygsøjlen. Afbalancering af muskler og bindevæv, samt træningsforslag til optimal træning af svage muskelgrupper. Tilpasning af den korrekte massageteknik er nøgleordet i dette tema. Der vil være fokus på Kropsbevidsthed, rygsøjlens styrke og de mest almindelige områder med svaghed i den strukturelle opbygning. Vi kikker også på arbejdsstillinger under massageterapien, din egen kropsbevidsthed og hvordan du kan styrke din egen krop i det daglige arbejde som massageterapeut. Timetal: 15 + 6 timer Lærer: Inger Lise Riis Modul 6 Brystkassen, herunder åndedrættet, astma/bronkitis, samt arvæv Her er det ikke kun kropsholdningen og musklernes balance, men også de indre ubalancer, der er temaet. Problemer med lungerne, kredsløbet, brystcancer, stress- spændinger og dårligt vejrtrækning er nogle af de mest almindelige ubalancer. Vi arbejder med de fysiske og psykiske aspekter, forskellige åndedrætsøvelser, samt massageterapi for at skabe optimale betingelser og lindring i dette område. Timetal: 2 x 6 timer Lærer: Inger Lise Riis Modul 7, 8 og 9 Psykologi og personlig udvikling Kroppen husker alle oplevelser fra fostertilstanden og frem til i dag. Oplevelserne ligger gemt i de forskellige kropsområder. Kropsreaktionerne afhænger af din arv, din indre styrke og dine livserfaringer. Som massageterapeut er det vigtigt at kunne rumme andres følelser så som: sorg, ensomhed, chok og overgreb. Som terapeut er det en forudsætning, at du har arbejdet med dine egne følelser. Derfor vil der blive arbejdet med nogle grundlæggende principper i selvudvikling. Temaer, som sorg, krise, stress, terapeutisk samtale arbejdes der med - udfra egne erfaringer, sammenholdt med teoretisk viden. Det er vigtigt at blive bevidst om hvordan vi opfatter vi vores medmennesker, klienter og lærer at tolke kropssprog, kriser og andre tegn. Samt lærer - hvordan vi taler i terapeutiske sammenhænge. Timetal: 50 timer Lærer: Modul 10 Bækkenet og bugcentret. At fordøje livet fysisk og psykisk. De tre nederste chakraer og deres energimæssige betydning Psoas-musklen (den store lændemuskel) og dens relationer til vandelementet. I den kinesiske filosofi er energien tilknyttet bestemte område i vores organer. Iliopsoas-musklen relateres til nyreenergien. De følelser som beskrives i dette område er: Angst, frygt og chok. Dette område af kroppen med fordøjelsesorganerne og vandelementet er et vigtigt område i massageterapien. Vi arbejder med teori samt afbalancering af musklerne. Området kan også betegnes som det indre rum. Udtryk som "at have is i maven", kender vi alle. Eksamens-stress og hyppige toiletbesøg ligeledes. Dette område forbinder på mange måder krop og psyke. Så vi er nu på vej ind i det, vi kan kalde årsag og sammenhæng. Timetal: 15 + 6 timer Lærer: Inger Lise Riis Modul 11 Meridianlære og vigtige punkter i massageterapien. Vi skal igen se på de energimæssige muligheder i massageterapien. Vi ser på meridianernes forløb og vigtige punkter til brug i massageterapien. Meditation kan betyde en stor forskel som forebyggelse imod stress og jag i det moderne samfund. Vi introducerer nu også det urgamle kinesiske bevægelsessystem qigong. Som terapeut skal der bruges god energi, så det er muligt at give noget videre til andre. Qigong er en oplagt mulighed for hjælp til afbalancering, grounding, afspænding og til fornyelse af energien. Det er en del af terapeutens grundlag at holde krop og psyke i fin form. Timetal: 15 timer Lærer: Inger Lise Riis og Sanne Andersen Modul 12 Skuldre og nakke, arme og hænder Frossen skulder, metakarpaltunnel-syndrom, tennis-arm, golf-arm, muse-arm og seneskedehindebetændelse. Der er mange former for overbelastningsskader i dette område af kroppen. Heldigvis findes der også effektive og gode metoder til at afhjælpe og lindre disse gener. Teori og massageteknik. Vi arbejder med triggerpunkt terapi, holdningskorrektion, strækøvelser og homøopatisk terapi. Timetal: 2 x 6 timer Lærer: Inger Lise Riis Modul 13 Hovedpine, migræne, nakkespændinger, kæbespændinger De fire øverste chakraer og deres energimæssige udviklingsfaser Der er mange forskellige årsager til smerter og skader i dette område. Piskesmæld, arbejdsrelaterede skader, fordøjelsesproblemer, toksinbelastninger i forbindelse med tandfyldninger, kæbespændinger og hovedpine ved skader og fejl i bidfunktionerne. Bihulebetændelser, hormonelle ubalancer og migræne. Vi kommer ind på de mange årsager til disse smertefulde lidelser. Orientalsk ansigtsdiagnose er en urgammel metode at læse kroppen på. Det kan være et godt supplement til arbejdet i klinikken. Endvidere arbejder vi med de mange muligheder og spændende teknikker til hjælp for ansigts- og nakkemassagen. Homøopatisk hjælp i de forskellige situationer er et spændende supplement i dette område. Timetal: 3 x 6 timer Lærer: Inger Lise Riis Modul 14 Sundhed og balance med de 5 elementer og organ relaterede muskler Følelser som glæde, medfølelse, sorg, frygt og vrede viser, at der er tæt sammenhæng imellem følelser og vores organers funktioner. Når kroppen reagerer på stress, uden at der bliver taget hånd om følelserne, så opstår der sygdomme og ubalancer. Den urgamle kinesiske visdom bruges igen med stor gavn og glæde, når det gælder den moderne tids sygdomsudfordringer. Loven om de fem elementer, træ, ild, jord, metal og vand, viser, hvordan organerne og kroppens funktioner reagerer, når der opstår ubalance i systemerne. Harmonisering af kroppens fem elementer styrker krop og psyke og giver et bedre helbred. Ligeledes illustreres hvilke organer de forskellige muskler relaterer til i kroppen, og hvordan du, som holistisk massage terapeut kan drage nytte af dette. Timetal: 15 timer. Lærer: Sanne Andersen Modul 15 Massage af babyer og børn Massage af små og store børn giver gode oplevelser for både barnet og dets forældre. Som massageterapeuter kan vi vejlede og undervise forældrene. Ved skævheder og ubalancer bruges de samme metoder som til voksne, blot med meget indføling og varsomhed. Der er nogle vigtige regler for iagttagelse og intuition, der skal overholdes. Vi kommer ind på sanser og følelser samt de forskellige behov for kontakt imellem terapeuten og barnet. Børn får ofte skader ved fald og sportslige aktiviteter. Det er vigtigt at disse skader ikke bliver til permanente skævheder i bevægeapparatet. Teori: De hyperaktive børn og deres ernæring. Timetal: 2 x 6 timer Lærer: Inger Lise Riis og Fie Højer Modul 16 Syre-basebalancen, bindevævet og detox-kur samt Homotoksikologi Bindevævets syre-ophobninger. Immunforsvaret og sygdomtegn. Kroppens reaktioner og evnen til at afgifte med homøopatisk terapi. Denne weekend indeholder spændende viden om disse emner. Den kendskab til udrensning og regeneration, man har i store dele af verden, bliver her beskrevet på en meget levende og spændende måde. Timetal: 15 timer Lærer: Kenn Øhlensshlæger Modul 17 Sportsskader, massageterapi og homøopati Der er ikke den store forskel på den massageterapi, vi normalt bruger, og sportsskade-massagens terapi, men specielle bindevævsmassager som Triggerpunktmassage og lymfe-drænage er meget velegnet. Teori: Hvor går grænserne for den terapeutiske del, og hvor kommer lægen og kiropraktoren ind i billedet. Overalt i verden uden for DK bruges homøopatien med stor succes til alle former for skader i bevægeapparatet. Homøopati er ikke doping, kun en hjælp til at fremme helingsprocessen. Timetal: 6 timer Lærer: Inger Lise Riis Modul 18 Lymfedrænagen og dens betydning for sundhed og immunforsvar Lymfesystemet kan også beskrives som kroppens drænrør. Affaldsstofferne transporteres ud af bindevævet og lymfeknuderne uddanner immunforsvarsceller. Dette så vigtige system i den menneskelige organisme får ofte for lidt opmærksomhed. Denne Weekend underviser én af Danmarks mest rutinerede lymfeterapeuter i lymfens bevægelse og indledende teknik for, hvordan man starter en lymfedrænage. Lymfedrænage har stor betydning for kroppens bindevæv og dets evne til at udskille toksiner. For at opnå status som erfaren lymfeterapeut kræves længerevarende kurser. På dette 15 timers kursus får du en god indføring i dette system. Det er trods sin korte varighed anvendeligt i klinikken, til kredsløbsterapi, sportsskader m.m. Timetal: 15 timer Lærer: Jeanette Føli Modul 19 Den Holistiske massageterapeut, klinik og holisme Indretning af klinik med Feng Shui. Anvendelse af terapeutisk musik i klinikken, lys, billeder, planter, farvevalg osv. Denne weekend repeteres også de forskellige massageforløb. Den korte version, den siddende massage, delmassagerne, afspændingsmassagen Timetal: 15 timer Lærer: Inger Lise Riis og Tove Koch Modul 20 Indblik og indsigt, din egen proces undervejs Afrunding. Hvor er du selv i dag? Gruppearbejde og feed back. Timetal: 8 timer Lærer: Inger Lise Riis og Anni Handberg Modul 21 Kost og Biopati Mad skal være din medicin og medicin skal være din mad (Hipokrates). Lær at understøtte klienten via kosten til en bedre balance og velvære. Supplerende kost, vitamin, mineraler og fedtsyrer er støttende og givende i bl.a. kombination med massage behandlinger og andre behandlingsformer. Biopati er læren om – Sygdomsudvikling, der finder sted i 7 stadier. Du lærer at placere dine klienter i bestemte faser, der via bl.a. brug af zoneterapi, holistisk massage og andre terapiformer giver den enkelte mulighed for at kunne regenere sig igen. Timetal: 30 timer Lærer: Sanne Andersen/ Susanne Genet Modul 22: Orientalsk diagnose Ansigtsdiagnose - hvor du i ansigtet kan se diverse ubalancer og sygdomme m.m. Alle tilstande aflæses i ansigtet. Det være sig fra fysiologiske til psykologiske ubalancer. Lær at læse disse tegn og det er et værdifuldt værktøj/nøgle til at kunne gennemskue klientens problem. Timetal: 15 timer Lærer: Sanne Andersen/ Susanne Genet Modul 23: Eksamen Afsluttende mundtlig eksamen med fremlæggelse af skriftlig case, udarbejdet over udvalgt klient. Klienten er kortvarigt med som eksamensobjekt, hvor der udføres et kortvarigt massage forløb. Eksamen afholdes med underviser Inger Lise Riis - samt eksterne censorer. Anatomi og fysiologi 200 timer, sygdomslære 100 timer samt 1. hjælp er også en del af uddannelsen. Anatomi og fysiologi, skal være gennemført eller påbegyndt efter start på modul 1 - altså ikke en forudsætning for at tage grund modulet, på 60 timer. Sygdomslære og 1 hjælp kan du frit tilrette lægge hvornår du ønsker at gennemføre – men er dog er forudsætning for RAB godkendelse og momsfritagelse. Obligatorisk faglitteratur: Kompendiemateriale, udviklet af Inger Lise Riis udleveres undervejs. Pris: 2 x 500 kr. Anatomi og fysiologi på - en anden måde bind 1 og 2 af Kjeld Brun JensenPris: 638 kr. – pris gennem køb via Zoneterapeutskolen i Nordjylland 585 kr. (obligatorisk faglitteratur er ikke inkluderet i kursusprisen)
|